Velkommen i Gårdhaven


Od
sherreds mest børnevenlige, og legende Streetfood slår dørene op igen d. 3. juni 2023. Så glæd jer allerede nu til masser af god mad, hygge og leg på programmet.

I Gårdhaven kan I gå på opdagelse i vores mange hyggelige kroge og sjove siddepladser, og nyd eksempelvis maden ved vores gyngebord, i Sommerlands pensionerede svanecykler eller en af kupéerne fra det gamle parktog.

Selvom Gårdhaven ikke er en del af Sommerland Sjælland, er det også muligt for Sommerlands gæster at besøge Gårdhaven gennem en passage ved MiniLegeland.
Passagen kan dog ikke bruges som alternativ indgang til Sommerland Sjælland, da der ikke er mulighed for at scanne billetter eller sæsonkort, så i Sommerlands åbningstid er det kun gæster, der kommer inde fra Sommerland, som kan komme tilbage til parken gennem passagen.

På udvalgte dage åbnes en del af Sommerland Sjællands MiniLegeland efter lukketid for Gårdhavens gæster, så børnene kan slå sig løs og hygge sig med et udvalg af de ubemandede aktiviteter, mens de voksne slapper af og slår mave eller måske nyder en kop aftenkaffe.

Gratis adgang til Gårdhaven via Tinghulevej 16, 4573 Højby

Gårdhaven Streetfood ligger lige mellem Gekko Park og Sommerland Sjælland.

Vigtig information til Sommerlands gæster:
Vælger man som gæst i Sommerland Sjælland at blive i Gårdhaven til efter Sommerland er lukket, vil det stadig være muligt at komme via MiniLegeland tilbage til Sommerlands parkeringsplads. Det vil dog ikke være muligt at få depositum tilbage for eventuelt lejede trækvogne eller garderobeskabe efter parkens lukketid.



GÅRDHAVEN STREETFOOD

Nyd lækkerier fra The Smoking Chef, Itala, Veroni, The Munch Pit, Vegans Burger Box, Kuberts Fisk, Naturkokken og Perron 7.
Menuen og faciliteterne i Gårdhaven henvender sig især til børnefamilierne.

ADRESSE

Tinghulevej 16b,
4572 Højby

Kontakt:
(+45) 59 31 21 00
(Sommerland Sjælland)

FØLG MED